Om Il Mercatino
Tutto italiano!
En lille bid af Italien - Il Mercatino finder du i
Mejlgade 18 - midt i det aarhusianske Latinerkvarter.
Il Mercatino er et resultat af forskellige erfaringer i import af italienske fødevarer, erfaringer i det italienske køkken og vilje til at lade århusianske kunder opleve den italienske madkultur.
Paolo Marinaro kommer oprindeligt fra Rom, og har opbygget maderfaring både i hovedstaden og andre dele af Italien bl.a. Sardinien, Sicilien og Calabria. Paolo har drevet et af de første engros-firmaer med varer fra Italien, 1996-2000, og kørte rundt mellem kunderne i Danmark.
Il Mercatino har eksisteret siden 2000. Vores mål var, er og vil altid være, at hver bid af vores mad skal give kunden fornemmelse af at være i den gammeldags italienske butik, hvor kun italienere spiser.
Vi får friske råvarer og delikatesser leveret direkte fra Italien hver uge, og kan derfor garantere den ægte oplevelse af smag, udvalg og friskhed, som man vil forvente på et italiensk marked eller delikatessebutik.

Italienske specialiteter.
Vi har et stort udvalg af kvalitetspasta fra den mere eksklusive til dagligdagspastaen. Derudover tilbyder vi italienske specialiteter som: Pesto, oliventapanade, artiskokker, auberginer, soltørrede tomater m.m.
Alt er hjemmelavet eller indkøbt ved nøje udvalgte producenter - vi garanterer for kvaliteten og autenciteten.
Hjemmelavede desserter.
Vi producerer selv de populære tiramisú, både den klassiske, og med pistacchio. De ligger klar i køledisken til at tage med hjem.
Vi har også genoptaget produktionen af de sicilianske cannoli. Små, lækre dessertkager, bestående af en sprød, rørformet dej, og fyldt med den bedste ricotta.
Oste, skinke, salami, bresaola.
Besøg forretningen og oplev vores udsøgte udvalg af italienske pecorini, lufttørret skinke, Bresaola (okseinderlår), italiensk salami med fennikel, chili eller parmasalami. Vi byder også på velsmagende oste som fåreoste, gedeoste og komælksoste.

Italienske vine, grappa, olie, balsamico.
Hos Il Mercatino finder du også et udvalg af italienske vine, grappa, dessertvine, olivenolier, balsamico m.m.
Kaffebar hos Il Mercatino
Kaffe to go, eller nyd den her. Smagen af Italien fuldendes med en god kop kaffe, espresso eller cappuccino, som vi tilbereder på den rigtige, italienske kaffemaskine Napoletana manuale a leva. Kaffen laves naturligvis på bønner fra italienske Palombini.